RULLETEKST SMYKKER1
hjejler1

Britta Kristensen Søren Lolks Vej 30 Tåsinge 5700 Svendborg Tlf: 23 37 14 99 Send en mail

Britta Kristensen

Udstillinger

Lions Club kunstudstilling
5-6 april kl. 11- 17
Den Gamle Kertemindehal
Enggade

Bogense Vandtårn
 d. 28/6 til d.27/7   2014
Info Tlf.22628235

Galleri Claus C
St. Kongensgade 118
København K
15/8-9/9 2014
www.galleri-claus-c.com
Tlf: 40236850
 

”Vilde fugle” af Britta Kristensen

Jeg hedder Britta Kristensen og jeg er maler, fuglemaler.
Fuglemaler ved Tåsinge Vejle.
Jeg kalder mine motiver for ”Vilde Fugle” fordi jeg engang sad på Naturama og snakkede om en udstilling og med mig havde jeg en anden fuglemaler, der dog også havde husdyr på repetoiret. Naturamamanden sagde – vi udstiller kun vilde dyr og mit hjerte sank som en sten, mens jeg tænkte, jamen så kan mine fugle jo ikke være med. Det tog mig nogle sekunder at komme i tanke om, at mine fugle faktisk er vilde. Det må være fordi, jeg igennem bearbejdningen af motivet kommer så meget i kontakt med fuglene, at de nærmest bliver tamme.
   Havens fugle er for små, simpelthen, men dem hygger jeg mig med her i haven, hvor jeg igennem det store vindue i ateliet kan se et par halemejser  vimse rundt mellem æbletræets
grene

viber og gæs 003

Jeg maler det jeg kan se ud af mine vinduer, så ingen papegøjer eller lunder her, bare masser af gæs, troldænder, skarv,  viber, strandskader,ryler, klirer og en enkelt isfugl .

Jeg tog jagttegn i -85 og lærte at kende forskel på en svømme og en dykand og meget andet,
som jeg stadig har glæde af. PS: Jeg har aldrig løsnet et skud efter jeg fik tegnet, ikke fordi jeg ikke kan, vil eller tør, det interesserer mig bare ikke et hagl.

Jeg er heller ikke ornitolog, forstået på den mådeat jeg ikke er interesseret i at skelne detaljerne i forskelligheden. Jeg interesserer mig for hvordan fuglene generelt opfører sig, hvordan de bevæger sig i luften, hvordan de placerer sig i felten, hvordan de sidder, går og står og ikke mindst deres kulør og valør i forskellig belysninger, solskin,skumring, side eller modlys osv.  F.eks er skarv i modlys en vanvittig dramatisk symfoni i knitrende
lyst og mørkt og svaner i solnedgang er lyserøde og lysviolette og det rene lyrik. 

Screenshot_21

Strandskaderne på stenene med signalfarverne sort, hvid og rød er en
malerisk gave og troldænder  i massevis på vandet får mig til at se mønstre osv osv.
Alt det er det malerisk formelle, altså det som er formen i billederne.

6 BILLEDER

Fuglenes karakteristik er billedernes indhold. Viberne tumler og leger og virker sorgløse og nærmest barnligt ubekymret, mens skarverne sidder og vogter med store tunge næb der kan hakke alting til plukfisk. Gravænderne er så par om paragtige og er rolige familieænder, mens edderfuglenes træk er målrettet og fokuseret.
Alt det indgår i billederne som billedernes indhold. 

 

Med fuglenes karakter beskriver jeg  forskellige sindstemninger som jeg genkender fra mig selv og andre og på den måde laver vi en synkronisering, fuglene og jeg og måske derfor jeg får denne familiefølelse med dem hvor de holder op med at være så vilde for mig.

 Det er enhver malers lod at ofre detaljen for helheden. Jeg tager konsekvensen og skærer ind til benet af synet. Jeg bliver ved indtil jeg har gjodt det enklest muligt uden at miste genkendelighed og stemning. Jeg forsøger ikke at transporterer men at tranformerer mit motiv over på lærredet.  Jeg fortolker og der i ligger det store og glædelige i arbejdet med at male og sådan kan jeg lide det.

Venlig hilsen Britta Kristensen